Torsdag den 16. januar kl. 23.08 fik politiet melding om, at en bil var forulykket på Fasanvej ved Aspevej.

Ved politiets ankomst fandtes en bil holdende i en hæk, men føreren var ikke til stede.

Bilen var aflåst og havde kun mindre skader efter uheldet. Kort efter modtog politiet en anmeldelse fra bilejeren om, at bilen var blevet stjålet fra Køge tidligere på aftenen.

Ved nærmere undersøgelse af bilen tydede intet på, at nogen var kommet til skade som følge af uheldet, og i øvrigt bar bilen ikke præg af at være blevet opbrudt i forbindelse med et biltyveri.

Politiet undersøger derfor de nærmere omstændigheder i forbindelse med uheldet for at få identificeret føreren og for at få klarlagt, hvorvidt bilen reelt har været stjålet på uheldstidspunktet.

Ingen havde set nogen forlade bilen efter uheldet, hvor der ikke var andre trafikanter involveret.

Politiet i Køge hører gerne fra personer, der har bemærket uheldet eller personer forlade bilen efterfølgende.

Kontakt politiet på tlf. 114 med oplysninger i sagen.

Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.

Kommentarer er lukket.