Branden er nedkæmpet, og brandvæsenet er gået i gang med at foretage efterslukning på stedet. Firmaet er meget hårdt ramt af branden.

Politiet skal nu undersøge stedet. Brandårsagen kan politiet ikke udtale sig om, før vores undersøgelser er færdige. Vi forventer ikke, at vi bliver færdige med dette arbejde i dag.

 

 

2015-01-22 kl. 10,15

Midt- og Vestsjællands Politi advarer mod røg i forbindelse med en brand:

VVS Eksperten, Håndværkervej 66, 4000  Roskilde 

Alle der opholder sig i området, hvor røgen er, bør gå inden døre og lukke for døre og vinduer og afbryde evt. ventilationsanlæg.

En kraftig brand er netop nu under udvikling på Håndværkervej i Roskilde by. Brand- og redningskøretøjer og politiet er på stedet, og der pågår netop nu en større slukningsindsats mod branden. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at ilden ikke vil sprede sig til andre bygninger/virksomheder, men er begrænset til virksomheden VVS-eksperten. Der er ingen meldinger om tilskadekomne.

Vi opfordrer samtidig til at holde sig fra brandstedet for ikke at genere slukningsarbejdet.

Politiet opfordrer til, at du giver denne meddelelse videre til andre, hvis du er i det aktuelle område, så alle bliver advaret mod branden, hvis du kan gøre dette uden at udsætte dig selv for fare eller gener .

Vi udsender en ny pressemeddelelse, når den farlige røg er væk igen.

Vi opfordrer til, at der ikke ringes med unødige opkald til 114 eller 112.

Følg med i medierne, Twitter eller på politi.dk/Midt- og Vestsjællands Politi

 

Foto af Jimi A. Bøgevig

Deltag i debatten

Del.

Kommentarer er lukket.