Torsdag den 14. november kl. 08.37 anmeldte personalet i Aldi ved Jersie, at en kunde havde optrådt truende overfor flere medarbejdere, og at han havde medbragt en kniv.

Den truende kunde var godt kendt af personalet, så politiet kunne hurtigt identificere den mistænkte, der forlod butikken kort efter episoden.

Politiet fandt frem til den mistænkte på hans adresse i Solrød Strand, hvor han blev anholdt uden dramatik. Han blev sigtet for trusler og taget med til stationen til afhøring.

Årsagen til konflikten skyldtes, at den 51-årige havde fået et forbud mod at komme i butikken på grund af en tidligere sag om butikstyveri.

Personalet havde tidligere bortvist den 51-årige fra butikken, når han alligevel forsøgte at handle der. Dette kulminerede ved dagens episode, hvor den 51-årige var spirituspåvirket og frustreret over, at han ikke måtte købe sin morgenmad i butikken.

Efter afhøringen vurderede anklagemyndigheden sagen, og der blev ikke skønnet grundlag for at fremstille den anholdte i grundlovsforhør.

Han blev derfor løsladt, men er fortsat sigtet i sagen.

Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.

Kommentarer er lukket.