Onsdag den 13.oktober kl. 01.33 standsede politiet en personbil i rundkørslen ved Cementvej, da bilen kom til stedet ad Tåstrupvej.

Bag rattet sad en 33-årig mand fra Havdrup, som i forvejen var frakendt kørekortet og derfor ikke måtte være fører af køretøjet.

Endvidere skønnedes han påvirket af både spiritus og narkotika i en sådan grad, at han blev sigtet for både spiritus- og narkokørsel.

I forbindelse med en kortvarig anholdelse fik han udtaget blodprøver til nærmere undersøgelse for både alkohol og euforiserende stoffer.

Når analyseresultaterne foreligger, vil han høre nærmere fra politiet.

Kilde: Midt – og Vestsjællands Politi

Deltag i debatten

Del.

Kommentarer er lukket.