Det er et yndigt land – sådan lyder startsordene på vores smukke danske nationalsang .

Men, hvor yndigt er vores velfærdssamfund egentlig? Vi kan alle blive enige om, at TV2-dokumentaren ”plejehjemmene bag facaden” var hjerteskærende. De uhyrlige forhold, omsorgssvigt og pligtforsømmelse af værste skuffe. Ingen årsager eller forklaringer kan retfærdiggøre denne umenneskelig behandling!

Nu må vi ikke slå alle over en kamp – der er mange fagligt dygtige og kompetente sosuassistenter med hjertet på rette sted. Som gør det godt, selvom vilkårerne tit og ofte er elendige.

Der er noget skræmmende over vores fælles bevisthed. Ordene ”Jeg vil hellere dø, end at skulle på plejehjem” er et ekko der oftest gentager sig, når ældreområdet eller blot alderdom er omdrejningspunktet i vores samtaler. Vi har hele tiden været vidne til den negative udvikling på landets plejehjem ikke er i orden. Vi har i fællesskab bare valgt at fortrænge det – ligesom med handicapområdet.

I Dansk Folkeparti ønsker vi at indføre minimumsnormeringer i ældreplejen – så vi sikre ressourcerne til en ordentlig ældrepleje, så vi får skabt et godt og trygt ældreliv for den enkelte. De ældre i dag på vores plejehjem bliver ofte rigtig gamle og dermed også rigtig dårlige, og mange bliver meget demente. Det, der i dag er brug for er, tid, hjerterum, ro, omsorg, nærhed og en nænsom hånd. Vi skal lytte på- og inddrage de pårørende i hele processen. Men det handler ikke bare om normeringer, uddannelse eller dårlig kultur på et par enkelte plejehjem. Samfundets svigt af de svageste er blevet en del af kulturen i vores velfærdssamfund.

Helle Zelasny – Bestyrelsesmedlem i Dansk Folkeparti Solrød lokalforening.

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.