Den kæmpestore befolkningsundersøgelse er afsluttet og nu skal resultaterne analyseres.

Undersøgelsen giver ny viden om livsstil, levevilkår og sammenhæng med sygdomme. Viden som kommer os alle til gode.

19.000 borgere på Lolland og Falster er gennem de sidste fire år blevet undersøgt i den største og mest omfattende befolkningsundersøgelse af et landområde i Danmark.

Undersøgelsen omfatter udover almindeligt helbred og hverdag også undersøgelse af hjerte-lungefunktion, blodtryk, blod og urin. Til analyse af resultaterne deltager mange forskningsgrupper, som arbejder med alt fra krop, psyke, sociale forhold, genetik, alderdom, nyresygdomme og øre-næse-hals-problemer.

Det har kun været muligt at lave denne undersøgelse, fordi alle 19.000 frivilligt har sagt ja og brugt tid til at blive undersøgt på en af de tre sundhedsklinikker i Nakskov, Maribo eller Nykøbing Falster.

Tak til alle mellem 0 og 96 år, som har deltaget i undersøgelsen. De har givet os muligheden for at forske i forekomsten og forebyggelsen af sygdomme, så fremtidens sundhedsvæsen kan blive endnu bedre.

John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.