I mandags trak byrådet endelig beslutning om at etablere et transportcenter i Solrød kommune i kilen mellem tog og motorvej.

Det har været en lang og kompliceret proces med mange udfordringer. Indtil nu har vi overvejende været en bo-kommune og det er første gang, at vi etablerer så mange arbejdspladser. Det er en statslig myndighed, som har udpeget arealet, men selvfølgelig kunne vi ha’ sagt nej tak. Når vi vælger at gå med skyldes det følgende punkter:

*Vi anerkender, at der her og nu ikke er nogen miljømæssige gevinster, men vi tror på den lange bane, at de vil opstå. Vi minimerer de store lastbilers kørsel i tætte boligområdet, og vi undgår at lastbilerne holder til gene på rekreative områder. Den samlede co2-udledning på transportområdet vil mindskes over tid.

*Vi tjener på salget af jord og på de fremtidige arbejdspladser. Denne optimering af økonomien skal anvendes til fortsat at sikre SF’s kernevelfærdsområder: børn, unge, ældre og miljøet. SF vil senere fremsætte et forslag om indførelse af dækningsbidrag for erhvervsejendomme. Hermed har vi været med til at sikre Solrød kommune som en selvstændig, økonomisk og politisk enhed.

Denne proces har vist os, at oplysning og information er yderst vigtig for at undgå mytedannelse og fake news. SF vil arbejde fo,r at vi afprøver nye veje i bestræbelsen på at inddrage borgerne bedre i processer – gerne med vejledende folkeafstemninger.

Marianne Svane
Formand
Henrik T. Larsen
byrådsmedlem

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.