Det er en voldsom situation for de danske minkavlerfamilier. Derfor har Region Sjælland aktiveret et psykosocialt beredskab, der tilbyder krisehjælp til minkavlere, deres familier og deres ansatte. Hvis der ikke er behov for akut krisehjælp, etableres kontakt til kommunen med henblik på anden social hjælp.

Situationen med at et helt erhverv med et trylleslag slukkes og lukkes har mange menneskelige konsekvenser. Ingen kunne forestille sig, at man fra den ene dag til den anden ikke kan arbejde med det, som man i generationer har gjort. Det giver bestemt nogle kæmpe udfordringer økonomisk som menneskeligt.

Der ligger 12 minkfarme på Sjælland, som alle rammes af forbuddet mod at holde mink indtil slutningen af 2021.

Der er nok ikke mange af de nuværende minkavlere, som har økonomisk overskud eller mulighed for at genstarte en minkfarm i 2022, så alt i alt er det en enormt trist historie.

John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.