Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/viborher.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2851

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/viborher.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/operations.class.php on line 2855

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/viborher.dk/public_html/wp-content/plugins/revslider/includes/output.class.php on line 3708
Læserbrev: Hvorfor er tonen så hård på de sociale medier? - VIBORHER - Solrød

Jeg har igennem længere tid oplevede en hårdere og hårdere tone på de sociale medier. Og jeg undrer mig over at mine medmennesker føler, at det kan være i orden at kalde folk alt fra: Idiot! Svin! uintelligent! Arrogant! Nar! Kælling!

Det er både børn, unge og voksne som ikke taler pænt til hinanden på de sociale medier herunder fx Facebook. Det virker som om folk tror de kan tillade sig, at skriv ting som de aldrig ville sige face to face.

Dette får typisk den konsekvens, at folk ikke tør give deres mening til kende, fordi de synes det er ubehageligt at folk kalder dem alt muligt og nogen tillader sig endda at bliver personlige.

Det er meget individuelt fra person til person hvordan man definerer hvad den hårde tone er, men efter min mening går for mange mennesker over grænsen. Det virker som om folk glemmer, at bare fordi man sidder bag sin computer. Så er det ikke nødvendigvis alle ens frustrationer, vrede og holdninger der behøver at ende med nedladende, truende og personlige kommentar.

Vi kan alle blive revet med og komme til at sige noget forkert i ”kampens hede”, men jeg oplever at tonen bliver hårdere og hårdere og det synes jeg er rigtig ærgerligt og en trist udvikling. Hvad er det der gør at vi tror, at vi kan tillade os at tale nedladende til andre mennesker?!

Hvad er det vi vil have ud af det? Får vi det bedre når vi taler hårdt og nedladende til andre mennesker? Hvorfor kan vi ikke udvise respekt for folk som vi ikke nødvendigvis er enige med? Ja spørgsmålene er mange, og jeg regner ikke med at alle spørgsmålene kan besvares.

Men jeg ville ønske at folk som deltager i diverse debatter på de sociale medier, ville tænke lidt over hvordan de skriver til andre mennesker i det offentligt forum.

Vi burde kunne diskutere og debattere med hinanden uanset hvad emnerne omhandler på en positiv og konstruktiv måde. Vi skal ikke alle være enige og jeg synes det er godt med forskellige synspunkter om det omhandler politik, tro eller seksualitet mm. Men det ville rart for alle parter hvis vi kunne respektere hinandens forskellige meninger og holdninger, og fører en dialog i en ordentlig tone. Ingen gider at debattere med nogen som kalder en idiot, latterlig og andre nedladende ord.

Jeg har selv oplevet at blive nedgjort på Facebook, fordi jeg tillod mig at ydre mig under et opslag i en Facebook gruppe. Folk blev meget personlige, de kommenterede på mine stave/grammatiske fejl (jeg er ordblind derfor er alt måske ikke stavet rigtigt), men de fleste forstår hvad meningen er med det jeg skriver og det burde være det vigtigste.

Men hvad er det der gør at man føler man kan tillade sig at ”angribe” andre mennesker på deres personlighed, deres arbejde, deres tro, seksualitet eller deres politiske synspunkter? Ville det ikke være rart hvis vi kunne blive enige om at være uenige engang imellem?

Oplevelsen har gjort at jeg ikke føler mig tryg mere til at komme med mine synspunkter mere på Facebook, og jeg tror at der er mange andre som har det som mig. Ja jeg ved at der er mange som har valgt at droppe at ydre deres holdninger/meninger på de sociale medier. Vi har ytringsfrihed her i Danmark, og det synes jeg er godt men det giver os ikke ret til at skrive ALT hvad der falder os ind. Hvis vi ikke kan gøre det på en respektfuld måde overfor dem vi kommunikerer med, så skulle vi måske tage en dyb vejrtrækning og fjerne fingrene fra tastaturet.

Jeg ved godt at jeg ikke kan løse de udfordringer der er på de sociale medier med dette læserbrev. Men jeg håber at vi alle kan kigge ind ad og tænke en extra gang over hvordan vi kommunikere på de sociale medier næste gang vi sætter os ned foran tastaturet. Det vi skriver på de sociale medier skal vi kunne, sige hvis vi møder personen på gaden, hvis vi ikke kan det så skal vi måske fjerne fingrene fra tastaturet.

Tak for jeres tid og jeg beklager hvis der skulle være stavefejl eller grammatiske fejl men jeg håber at man forstår mit budskab.

Ønsker alle en dejlig dag

Hilsen Tvillingen

(Redaktionen er bekendt med hvem der har skrevet læserbrevet, men vælger at respektere at denne ønsker at være anonym)

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.