I næste måned kommer kulturminister Joy Mogensen (S) med et lovforslag, som lægger op til at sociale medier som Facebook, fremover skal betale en del af deres overskud til de etablerede medier.

Selvfølgelig skal Facebook og andre tech-giganter betale for det indhold, som journalistiske medier bringer på deres platform.

Det manglede bare, kunne man sige, eftersom Facebook blandt andet tjener penge på at rundsende andre mediers rapporterede nyheder eller historier.

Facebook har en fantastisk forretning, og har i 2020 haft et overskud på 29,146 milliarder dollar – svarende til omkring 179 milliarder kroner.

Der er en begyndende interesse omkring i verden for at få blandt andet Facebook til at bidrage. Både for benyttelse af etablerede journalistiske mediers produktion og skattemæssigt. I EU har der i en længere periode været overvejelser om hvor og hvordan tech-giganterne skal beskattes.

I Australien har politikere taget det første skridt og krævet, at Facebook skal betale for det indhold, som videreformidles fra landets medier. Det vil Facebook ikke, så de har valgt, at blokeret alt indhold fra de australske medier. Men hvad gavner det? At borgerne søger nyheder på etablerede journalistiske medier og at Facebook-platformen kun er fyldt med ”fake news”?

John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.