Opel forhandler Gunner Due Biler kan nu sælge Opel Astra med ekstraudstyr uden merpris. Tilbuddet markeres ved et åbent hus søndag den 22. februar.

Letmetalfælge, farveskærm og elektronisk klimakontrol er nogle af de nye gratis glæder ved Opel Astra årgang 2015. Opel har tilføjet ekstraudstyr til en værdi af 28.000 kr. på Enjoy versioner af Astra med fem døre og stationcar og døbt bilerne Enjoy PLUS. Listen over ekstraudstyr uden merpris på Enjoy PLUS omfatter 16” letmetalfælge, elektronisk klimakontrol, el-betjente sideruder bag, LED kørelys, Radio/CD 600 med 7” farveskærm, bluetooth, USB stik, mulighed for audio-streaming af musik fra smartphone ud i bilens højttalere samt armlæn med indbygget kopholder mellem forsæderne.

Den mest solgte Enjoy er stationcar versionen Sports Tourer med 1,4T turbobenzinmotor på 140 hk til 265.900 kr. inklusive PLUS udstyr. Med Opels nye 1,6 CDTI dieselmotor på 110 hk koster samme bil med Enjoy PLUS udstyr 281.000 kr. I forvejen har Astra Enjoy blandt andet læderrat, fartpilot, el-ruder foran, regnsensor og lysautomatik som standardudstyr.

Også den billigste Astra Essentia kommer i en PLUS version. Med 5 døre koster den 199.990 kr. med 1,4 liters benzinmotor på 100 hk, og det bliver den ved med at koste, men får radio/CD 400 og 16” letmetalfælge uden merpris. Det repræsenterer en værdi på 8.900 kr.

Opel forhandlerne holder åbent hus den 22. februar, hvor Astra PLUS præsenteres.

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.