Registreringsafgiften på personbiler er blevet sænket fra 180% til 150%. Det giver en prisnedsættelse på flere af vores modeller. Bilgo i Køge A/S ser da også frem til, at det nu bliver endnu mere attraktivt for danskerne at kigge nærmere på bl.a. Hyundai i30, i40 eller den flotte SUV-nyhed, Hyundai Tucson.

 Den høje danske registreringsafgift på personbiler har været diskuteret i årevis. Med den nye politiske aftale sker der nu noget på området. Med virkning fra den 20. november har regeringen besluttet at sænke afgiften fra 180% til 150%. Det gør en lang række personbiler i Danmark billigere – især dem med en udsalgspris fra kr. 170.000 og derover.

”Nedsættelsen af registreringsafgiften på biler fra mellemklassen er en rigtig god nyhed. Det betyder f.eks. at den rummelige Hyundai i30 Diesel Active, er blevet 8.353 kr. billigere og fås nu til kr. 211.642. Tager vi startprisen på den nye, faceliftede Hyundai i40 er den faldet fra kr. 259.995 til kr. 251.410, siger Henrik Blangsted Petersen og fortsætter:

 ”Jo dyrere bilen er, desto større besparelser vil der være på den. Det betyder til gengæld, at Hyundai’s mindste modeller – de populære Hyundai i10 og Hyundai i20 – ikke kommer til at falde ret meget i pris, hvis de overhovedet kommer til at falde, da de allerede hører under den laveste afgiftssats. Prisen er kort sagt, skarp i forvejen.”

Ændring baner vej for større biler og mere udstyr samt bedre sikkerhed

”De nye lavere afgifter vil gøre det lettere for danskerne at rette opmærksomhed mod de større Hyundai-modeller – ikke bare Hyundai i30 og i40 – men også den helt nye familie-SUV, Hyundai Tucson, der har premiere til januar. Her er startprisen faldet med mere end 17.000 kr. så Hyundai Tucson nu fås fra kr. 322.784” siger Henrik Blangsted Petersen.

 Den fulde effekt tilkommer kunden

”Derved er det nu muligt at få langt mere udstyr for pengene, for uanset hvilken Hyundai, man vælger, vil den fulde effekt af afgiftsnedsættelsen komme vores kunderne til gode”, slutter en tilfreds Henrik Blangsted Petersen fra Bilgo i Køge A/S

Deltag i debatten
Del.

Kommentarer er lukket.